I nabobygningen til Czarens hus er der mere historiefortælling. Her viser Stitsmuseet nemlig gerne sin stenaldersamling frem. Desuden har man folkekunst og møbler fra 17-og 1800 tallet. Længere nede af gaden, som midtvejs skifter navn til Slotsgade, er der mere nostalgi. I Den Gamle Købmandshandel sælges brun sæbe i slevfulde efter vægt, spegesildene trænges i tønderne og den flinke diskenspringer pakker gerne ind i brunt papir med bærepind.